Psykolog Christoffer Haugaard

Psykologsamtaler for voksne med erfaring i arbejde med traumer, stemmehøring og fastlåste livsproblemer.

Når noget i livet er blevet svært, fastlåst eller mister mening, kan det være hjælpsomt at undersøge det sammen med en anden. Her tilbyder jeg, psykolog Christoffer Haugaard, samtaler for voksne, hvor dine livsomstændigheder, erfaringer og værdier er udgangspunktet – ikke diagnoser eller standardløsninger.

Samtalerne har fokus på at skabe forståelse for, hvordan problemer har fået den betydning, de har, og på at åbne for nye perspektiver og handlemuligheder dér, hvor tidligere måder at håndtere tingene på er kommet til kort. Arbejdet er forankret i en narrativ tilgang og bygger på mangeårig erfaring fra psykiatrien, herunder arbejde med traumer, angst og stemmehøring.

Psykolog Christoffer Haugaard

Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring fra psykiatrien, hvor jeg har arbejdet med mennesker med psykoser, traumer, angst og stemmehøring. Jeg har gennem årene også arbejdet med personlighedsforstyrrelser, OCD og udviklet gruppeterapiforløb. Mit arbejde bygger på en narrativ tilgang, udviklet gennem mange års klinisk praksis og mentorforløb hos Davis Epston, én af grundlæggerne af narrativ terapi.

Jeg tilbyder samtaler indenfor følgende:

Angst

Stemmehøring

Depression

Personlighedsforstyrrelser

Traumer

ADHD og autisme

Jeg tilbyder psykologsamtaler til voksne med fokus på forståelse, mening og nye måder at forholde sig til livsproblemer, der er blevet fastlåste. Samtalerne tager udgangspunkt i dine livsomstændigheder og værdier og bygger på en narrativ tilgang med mange års erfaring fra psykiatrien.

Jeg tilbyder ikke diagnostisk udredning eller vurdering til myndigheder.